SÅ er vi endelig klar igen til nogle gode aftner i klubben! 😊
Klubben er for alle børn og unge fra 5. klasse og til og med 9. klasse.
Lige lidt regler og praktisk info:
- Vi siger sjældent nej til gode ideer 😊
- Man rydder op efter sig, og smider sit skrald i skraldespanden.
- Man bliver i hallens område, med mindre andet er aftalt.
- Cafeteriet er lukket, så det er ikke muligt at købe pomfritter og pølsemix
- Energidrikke, snus, puffbar og rygning er forbudt.
- Man siger tak for i dag, når man tager hjem
- VIGTIGST! – Man er god ved hinanden. Mobning tolereres IKKE!
Vi laver en slikbod i klublokalet, som er åben fra kl. 19:00 til 19:30, hvor man kan købe lidt forskelligt slik, chips og sodavand til gode priser. Boden skal bare løbe rundt, så der tjenes ingen penge på det. De unge skal på skift hjælpe med at sælge i boden.
Vi plejer at have det rigtig sjovt og der er altid min. 2 voksne til at holde opsyn, spille og snakke.
Der er voksne tilstede i hallen fra kl. 18.30 til 21.00 – derfor opfordrer vi til at man først kommer i hallen til det tidspunkt.
For at få lidt ekstra penge i kassen, plejer vi at sælge jule-lodsedler for Lions klub i løbet af efteråret. Det deltager alle i.
Forældre og unge kan følge med i gruppen Ørnhøj IF Ungdomsklub 2024 på Facebook. Der ligger vi info ind hvis der skal ske noget særligt og lægger også tit billeder ind.
HUSK at vi voksne er frivillige og ulønnet, men vi er her fordi vi gerne vil sikre der er en god mulighed for at mødes og hygge i hallen.
Kontingentet koster 200 kr. og gælder hele sæsonen. Det indbetales via Conventus og vi deler link i Facebookgruppen.
Vi glæder os til at se en masse glade unge mennesker
Hilsen alle de ”voksne”